Struktur

Jeg burde måske kalde denne blog for "Babatundens begyndende forståelse for:", eftersom som jeg oplever begyndende forståelse for alle de emner, jeg har taget afstand fra so far. Det irriterer mig lidt, da jeg generelt godt kan lide at bitche uden yderligere forbehold. Men som med alle andre ting i verden, er det lettere at være ubetinget imod ting, man ikke ved noget om. Det vil sige, at jeg oplever det sværere, end jeg lige troede, at forblive komplet ignorant -damn it!

Doven indrettet, som jeg er, og uden nogen sans for orden og struktur, har jeg altid anset det, som har været ryddeligt og organiseret, som kedeligt, overambitiøst og uden mening. Det lugter langt væk af ekstra arbejde, og hvorfor skulle man spilde sin tid på sådan noget overvurderet pis, når man nu bare kan nøjes med at navigere rundt i kaos?!
Men det er så desværre nu, at det der "bare" er begyndt at skure i mine ører. For når jeg tænker over det; hvor let har det så i virkeligheden været "bare" at navigere rundt i kaos?
For det første har det kostet mig mange 1000vis af kr. igennem årene at betale: Bøder, når jeg ikke har fået betalt regninger til tiden; nøgler, når jeg for milliottende gang har mistet dem og skal have nye; diverse kort, når jeg glemmer min pung et eller andet fucked up sted, der er svært at genkalde sig i sprittågerne; bøger, når de lånte bøger fra biblioteket på magisk vis forsvinder; taxa, når det går op for mig, at jeg skulle have været til et møde for 45 minutter siden -og sådan ku' jeg blive ved.
For det andet har det kostet mig massevis af ekstra arbejde, når det f.x. går op for mig halvvejs i jobbet, at jeg skulle være startet et andet sted. Eller de utallige re-eksamener jeg har udsat mig selv for, fordi jeg ikke har haft et clue om, hvad det vil sige at strukturere mit arbejde -and so on and so forth.
Men langt værre er det, at jeg igennem årene har mistet venskaber og folks tillid, fordi jeg ALTID kommer for sent til aftaler og fordi jeg ofte, ikke bare dobbeltbooker mig selv, men trippeltbooker mig, fordi (surprise surprise!) min hjerne ikke formår at holde styr på de aftaler jeg laver.
Det er så sådan jeg "bare" har navigeret rundt i kaos. Og i stedet for at connecte mine mange uheld med mit kaos, udviklede jeg Tornerose-teorien: Jeg var i virkeligheden en rimelig fucked up udgave af Tornerose, for da jeg blev født, kom der også 12 feer og skænkede mig diverse talenter (f.x. at kunne grine højt og være dumglad), desværre havde min mor glemt den 13. som så blev rimelig pissed og derfor crashede min fest og dømte mig til et liv med uheld og forbandelser (Nedtur!). Heldigvis var jeg så heldig, at den 12. fe ikke have nået at give mig sin gave, og derfor var hun i stand til at rette lidt op på den 13. fe's (he he -fes!:-) møggave, ved at lave det lille twist, at alle mine uheld og forbandelser skulle være i småtingsafdelingen og ikke have alvorlige konsekvenser.
Denne teori har opfyldt det formål at fratage mig et hvert ansvar (the way I like it). Men hvis jeg ville spare pengene, ekstraarbejdet og de tabte venskaber var jeg nødt til at forsøge at ændre et eller andet. Det fik mig frem til at forsøge mig med noget af det, jeg manglede allermest forståelse for, nemlig organisering.

Og jeg prøver, gør jeg. Og jeg skal være ærlig og indrømme, at det ikke falder mig let for, men langt om længe har jeg fundet en tilgang, der virker for min dovneindstilling til livet. Jeg sparer tid, penge og kræfter på at have styr på mit lort. Der er så meget mere tid for mig at spilde og drive væk, hvis jeg sørger for at have gjort det jeg skal. Det er meget lettere sagt end gjort, men trods alt har jeg på mit korte møde med en organiseret tilværelse nået at sætte pris på disse ting.
Jeg får morgenmad. Jeg sover om natten. Jeg har mindre dårlig samvittighed. Og aller bedst; færre skuffede venner.

(så meget for mig og struktur -nu har jeg lige blogget i en time for at undgå at skrive den opgave, jeg skulle have afleveret for en måned siden.)

I'm getting there...

For at vise nogle af glæderne ved blogging, opdaterer jeg simpelthen live fra min undervisning i dette fænomen og andre sociale teknologier. Så kan man jo være med i min, skal vi sige ændrede(?) holdning i forhold til begrebet.
Det er jo så med glæde -og overraskelse,at jeg kan konstatere at: Blogging - I'm starting to get it.
Jeg er begyndt at forstå, at der er en en anden side af det her, ud over mennesker (incl. mig selv) der har et behov for at udstille sig selv. Det er jo fandme smart, når man ser på alt det andet man kan. Er lige for doven til at gå i detaljen, med min opdagelse. Det vigtige er, at jeg begynder at kunne se det.
Over and out!

Blogging

Når man nu er udstyret med et snakketøj som jeg selv, og en evig interresse i at snage, sladre, sludre og blande mig i ting jeg ikke ved noget om, er det mærkeligt, at et fænomen som blogging ikke er gået direkte i blodet på mig. Men det er det vitterligt ikke! Jeg kan sagtens se og forstå, hvorfor det er blevet så populært, men the key ingredient som mangler for at give hele dette blog-suppe lidt bid, efter min smag, selvfølgelig, er nærvær. Det fede i at kunne blande sig i hele verden hele tiden, bliver ikke overgået af at pimpe lidt vin eller ryge en smøg imens man læser avisen eller sludrer med en ven -lige meget hvor meget vin og hvor mange smøger jeg ryger bag skærmen, skal det siges.
Så som overskriften også afslører: Blogging -I don't get it!!